Kirk DK80MH / DK80HF / 76e

Kirk DK80MH

Kirk DK80HF
Vejledning Kirk DK80 medhør

Vejledning Kirk DK80 håndfri

Beskrivelse.

Telefon med medhør eller telefon med håndfri betjening. Design: Jacob Jensen.

DK80MH: Medhør, Mikrotelefon med tangent der kan fastlåses, samt volumekontrol, 4 toneringelyde (omskifter i bunden), R-tast med enten jordstød eller sløjfebryder.

Mikrotelefonen til DK80 medhør er ikke kompatibel med DK80 håndfri og Comet-serien. Mikrotelefonen er på DK80 medhør altid samlet med en sort skrue.

 

DK80HF: Håndfri betjening, lysdiode for indikering af håndfri betjening, Medhør, Mikrotelefon med tangent der kan fastlåses, samt volumekontrol, 4 toneringelyde (omskifter i bunden), R-tast med enten jordstød eller sløjfebryder.

Mikrotelefonen til DK80 håndfri er ikke kompatibel med DK80 medhør og Comet-serien. Mikrotelefonen er på DK80 håndfri altid samlet med en blank skrue.

Vedrørende R-tast (begge modeller): Apparatet leveres med R-tast til enten jordstød (fysisk rød R-tast) eller til sløjfebryder (fysisk hvid R-tast). Skulle funktionen ændres skulle hele apparatet udskiftes. Linien skal være retvendt (minus på L1 og plus på L2) ellers virker R-tasten ikke (jordstød).

Apparaterne kunne benyttes til almindelig telefonlinie eller som lokalapparat på en PABC, der kan håndtere DTMF-signalering. 

Apparaterne er udgået og fejlrettes ikke længere.

Ved Jydsk Telefon kaldes apparatet 76E og var monteret med en mikrotelefon med kviksølv-mikrofonafbryder (begge modeller). På grund af at kviksølv er særdeles sundhedsskadeligt og det uhensigtsmæssige, at man ikke kan ligge ned og tale i telefon, f. eks. ved sygeleje, blev mikrotelefon med kviksølv-afbryder forbudt ved KTAS.

Telefonapparaterne blev ganske populære, mest på grund af designet. Taler man om det rent tekniske, var der ikke meget at skrive hjem om. Teknikken blev meget forbedret i efterfølgerne, Comet Basis og Comet de Lux.

DK er en forkortelse af Dansk Kirk (fabrikeret i Danmark af Kirk (Standard Electric Kirk, SEK)).

Farver: Apparatets og mikrotelefonens underdel, samt ledninger er koksgrå, dæksler i brun, gul, grøn, orange , grå eller hvid (udskiftelige).

 

Teknikerens kommentar.

Blev efter pres fra abonnenterne indført ved KTAS i 1980 (græsset grønnere hos naboen 🙂 ) og blev ganske populære, hvilket kun kan skyldes designet. Teknisk set er det nok det værste bras jeg har set (og så er jeg høflig). Dårlig talegengivelse, især ved medhør og/eller håndfri. Ledninger fastmonteret, så udskiftning kræver besøg i telebutik eller teknikerassistance.

Plusser: Designet, store taster man kan ramme og udskiftelige dæksler.