|
|
|
| Beskrivelse.
Telefonapparat i sortlakeret metal, med mikrotelefon i sort bakelit. Nogle apparater var endvidere forsynet med stafferinger. Apparatkroppen blev fremstillet på Kristian Kirks Telefonfabrikker i Horsens og mikrotelefonen hos Telefon Fabrik Automatic i København. Telefonen er fremstillet fra 1935 til omkring 1950 til brug under de manuelle (magneto) telefoncentraler i Københavns yderste omegn og i provinsen (landcentralerne). Telefonapparatet har været i anvendelse frem til 19. december 1972, hvor den sidste M-central i KTAS-området, Central Egebjærg, blev nedlagt. Oprindelig var apparaterne monteret med grønne (eller sorte) stofledninger, men i de sidste 10-15 anvendelsesår blev de også monteret med sorte plastik ledninger. Oprindelig blev de fastmonteret med roset og kunne således ikke flyttes, senere monteret med stikprop C og D 08 eller D37 (4 polet) og endnu senere med stikprop F&M51 (5 polet, den vi kender i dag). Der anvendes det samme apparat til både partstelefoner og “hele telefoner”, men på apparater til partstelefon blev skiltet på toppen af apparatet (med teksten “ktas”) skuet af og vendt om, således at teksten “Spørg, om der tales, forinden opringning sker” fremkom. Dette på grund af, at på magnetocentraler/telefoner, sker opringningen ved, at dreje magnetoinduktoren (håndsvinget) med pålagt mikrotelefon og derved sende 90-110 volt vekselspænding ud på linien. Hvis en af de andre parter allerede har en samtale i gang, vil denne ringespænding forårsage et voldsomt “knald” i øret på de samtalende. I værste fald med en høreskade som følge heraf. Desuden var der risiko for, at samtalen blev nedkoblet. Derfor skulle partsabonnenter altid først afløfte mikrotelefonen for at høre om der var en samtale i gang. Alle varianter var forsynet med magnetoinduktor og rød knap til udelukkelse af klokken ved opkald til centralen (holdes nede medens der drejes på håndsvinget). Efter 1951 udgik MA35 og der benyttedes fremover MA51 fra Kirk til nye abonnenter på M-centralerne. Apparaterne (og MA51) har også været anvendt i specielle lukkede kredsløb, f. eks. hos Politiet, Forsvaret, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og i lufthavne. Der er måske stadig nogle af disse, der stadig er i brug.
|
|
| Teknikerens kommentar.
Efter datidens standard, et rigtig godt telefonapparat med en dejlig malmklokke der kunne høres, selv i den fjerneste ende af beboelsen. Telefonapparatet kan udmærket anvendes på digitale F-centraler (på en analog telefonforbindelse også kaldet PSTN), dog kun til besvarelse af opkald. Magnetoinduktoren bør dog frakobles eller bedre, isoleres i gaffelkontakten, så den ikke kan lave ravage, hvis man drejer håndsvinget. Kan muligvis ødelægge linieinterfacet på telefoncentralen. Hvis kondensatoren i ringekredsløbet er 2 µF, bør den udskiftes med en på 0,5 µF. Har du et MA35 apparat med roset, 4 polet D37 eller 5 polet F&M51 stikprop og ønsker den tilsluttet til 3 polet stik, så lad være med at ødelægge rosetsnoren ved at sætte et 3 polet stik på den eller klippe ben 4 og 5 af F&M51 proppen. Anskaf en propsnor (helst fra F51/61 eller F52/62) med 3 polet F51 stik og monter den på posterne “Z” (rød tråd) og “L2” (blå tråd) i bunden af apparatet og monter en lus mellem posterne “L1 og “K”. Den gule tråd benyttes ikke, men kan sættes på post “J” eller jordsymbol. Propsnoren kan sikkert købes i en telebutik. De grønne stofledninger er ikke til at skaffe og telefonapparatet mister sin værdi hvis apparatet ikke er intakt, som da det forlod fabrikken. Det gælder i øvrigt også, hvis du forgylder eller maler apparatet i andre farver end den oprindelige. Jeg har også set apparater med påsat nummerskive; Det er en forbrydelse! Har man 2 apparater (Model 1892 (Symaskinen), Model 1904, MA35 og/eller MA51, gerne blandet) kan man lave sin egen private telefonforbindelse, f. eks. mellem køkkenet og værkstedet/udhuset/hobbyrummet, så “Lillemor m/k” kan ringe, når maden er klar. Der skal udover apparaterne bruges et 6 volts blokbatteri med skueterminaler, 2 stk. 5 polet stikkontakter (F&M51) *) og noget telefonledning med mindst 2 par (4 tråde), som skal være parsnoet. Spring ikke i parrene, f. eks. ved kun at benytte de farvede tråde (L1 er hvid, L2 er enten blå, orange, grøn eller brun, den hvide (L1) kan have farvede ringe i den farve som makkeren (L2) har **) ). Apparaterne MÅ IKKE være ombygget. Brug IKKE en strømforsyning, den laver bare støj. Batteriet kan holde 5-10 år ved normalt brug, da der kun trækkes strøm når mikrotelefonerne er afløftet. Brug af ledning som ikke er parsnoet kan også forårsage støj. Skema til forbindelse mellem 2 magnetoapparater. Skemaet viser 2 forskellige måde at etablere en magnetoforbindelse på, den ene er den helt rigtige og der kan etableres flere end 2 telefoner. Benytter man kun 2 telefonapparater, kan man benytte den anden måde og det ene batteri kan undværes, men forbindelsen fra ben 4 og 5 i det stik hvor batteriet er, skal videreføres i kablet til ben 4 og 5 i det andet stik (Batteriet tilsluttes begge stiks ben 4 og 5) Batteriets placering er ligegyldigt, placer det hvor det ser mindst grimt ud. Den maximale afstand (kabellængden) mellem de 2 apparater må ikke være over ca. 100 meter. *) Er dine apparater med roset, kan man bruge rosetterne direkte i stedet for stik. Terminalerne er mærket: L1, L2, Z og K. **) Farverne gælder nye typer telefonkabel eller netværkskabel (4 par), i gamle typer telefonkabel vil farverne være: Par 1 = rød (L1) og blå (L2), par 2 = gul (L1) og brun (L2) og evt. par 3 = hvid (L1) og sort (L2) (2 eller 3 pars kabel).
|