Vejledning Digianswer HCC
Tak til Carsten Hansen, Valsted for vejledningen. Vejledning HCC – Fax og fil overføring Tak til Oscar Andersen for vejledningen. |
Beskrivelse.
Hvad jeg indtil nu har fundet ud af (opdateret: 25. marts 2017): Trykfølsom “skærm” med 24 “taster”, heraf de 13 som almindelige telefontaster (0-9, *, # og R). Indbygget telefonsvarer med ca. 10-15 minutters lagring af modtagne beskeder (på diskette), mulighed for modtagelse og afsendelse af telefax, talende “nummerviser” både ved telefonsvarer-beskeder og alm. opkald, telefonbog med op til 29 numre (1 gruppe med 9 numre + genopkald og 2 grupper á 10 numre), individuel lydstyrke for telefonrør/højtaler, telefonsvarer og talevejledning, 9 ringestyrke + afbrudt, individuel indstilling af antal ringninger før svar for telefonsvarer og telefax, mulighed for indtastning af PIN-kode (fjernbetjening af telefonsvarer), indstilling af dato og klokkeslæt, stemmestyret afløftning, mikrofonafbryder, medhør/håndfri betjening, R-tast med sløjfebryderfunktion. Udover de normale telefontaster (0-9, *, # og R) er der følgende taster/lamper: Fremspoling (beskeder), Tilbagespoling (beskeder), Diskettedrev, Beskeder, Optag (og start på menu), Lydstyrke for telefonrør/højttaler, Til- og frakobling af telefonsvarer, Papirkurv (fortrydelsesknap og til sletning af beskeder), mikrofonafbryder, Telefonbog og til- og frakobling af medhør/håndfri betjening. Telefonbogen er opdelt i 3 grupper á 10 numre, 0 – 9 (hvor 0 er genkald til sidste indtastede nummer), *0 – 9 og #0 – 9. Alle med mulighed for indlæggelse af pause. Til systemet fås også et PC-program til fax funktionen (muligvis også andet). Programmet virker, mig bekendt, kun på Windows 95/98/98SE. Det kan i hvert tilfælde ikke kører på Windows 7, 8.x og 10. Håndsættet (telefonrøret) er ekstraudstyr og købes separat. Det fås i 2 udgaver, med og uden tastatur og tilsluttes foran på apparatet (uden tastatur) eller i håndsætholderen (med tastatur), holderen til håndsættet påmonteres i venstre side af apparatet. Håndsættet med tastatur har i øvrigt sin egen programmering og nummerhukommelse, uafhængigt af telefonapparatet. I bunden er der 2 tilslutninger: 1 stk. RJ11 (det bredeste stik) til telefonlinien (analog PSTN) og 1 stk. RJ5 (det smalle stik), der er til forbindelse til en PC, men jeg kender p.t. ikke på hvilke ben de forskellige ledninger skal tilsluttes. Men det er kun 3 forbindelser, TxD, RxD og stel. Der skal også laves et par lus mellem nogle de andre ben i serielstikket (handshake for no-modem-kabel). Telefonapparatet fungerer kun hvis den medfølgende systemdiskette er isat diskettedrevet (3,5″ floppy) og den medfølgende netadapter er tilsluttet og tændt. Systemdisketten fungerer også som lagerplads for modtagne beskeder fra telefonsvareren og telefax’en. Efter strømafbrydelse eller hvis netadapteren slukkes, skal dato og klokkeslæt indtastes på ny, dog kun hvis HCC har været afbrudt i mere end 5 minutter og har været uden tilslutning til telefonlinien. Farve: Undersiden er flødefarvet, mikrotelefon, mikrotelefonholder og frontplade er koksgrå, ledninger koksgrå/sort. Skærmens symboler/tal er røde (baggrundsbelyst, formodentlig med lysdioder).
|
|
Teknikerens kommentar.
Har ingen erfaring som tekniker med dette telefonapparat, men efter at have “leget” med telefonen noget tid, har jeg følgende konklusion: Apparatet virker tilsyneladende gedigent og har en god talegengivelse, også ved håndfri betjening. Brugen af floppy-diskette, samt at PC-programmet “kun” er til Windows 95-98SE gør, at apparatet må anses for at være forældet. Det er dog kun til faxfunktionen, hvor det er nødvendig at benytte en PC, alle andre funktioner virker fint uden. Disketten har samme fordel som magnetbånd, nemlig at det indtalte svar og de modtagne beskeder ikke forsvinder, hvis der opstår en strømafbrydelse. Det er den store fejl ved digitale telefonsvarer, især hvis de er uden batteri-back-up. At telefonen har en skærm er måske lidt overdrevet, idet “skærmen” blot er et stykke plastik ovenpå et sort folie med udstansede symboler og et, formodentlig, trykfølsomt membrantastatur. Nederst 24 lamper (muligvis lysdioder), som giver indtryk af, at det er en rigtig skærm a la en PDA eller laptop. Skulle man konstruere apparatet i vores dage (2017), ville man nok have brugt en rigtig trykfølsom LCD-farveskærm og disketten erstattet af en lille harddisk eller et memorycard. Siden opdateres når jeg får flere oplysninger eller tilføjelser.
|