GNT-A danMark 2 elite

GNT-A danMark 2 elite
Vejledning danMark 2 elite
Beskrivelse.

Telefonen der kan “lyse omkring hjørner og svejse under vand”. Design: Henning Andreasen.

DTMF eller Impulssignalering eller begge, 60 hukommelser til telefonnumre, heraf de 9 på kvik-taster, genopkald for 3 sidste manuelt kaldte numre, ægte håndfri betjening, automatisk håndfrit B-svar, R-tast med sløjfebryder eller jordstød (kan ændres af tekniker), display (ikke til “vis nummer”-funktion) og meget meget mere.

Mikrotelefonen er kompatibelt med danMark Classic og danMark Svar, men ikke med danMark 1,  danMark 2, F78 og DA80. Fås med  tangent (mikrofonafbryder) og med eller uden forstærker.

Da apparatet både kan sende DTMF og nummerskiveimpulser kan apparatet benyttes på:

1) Direkte telefonlinie fra offentlig telefoncentral. Apparatet programmeres så den kun sender DTMF.
2) Som lokalapparat under PABC som kan håndtere DTMF. Apparatet programmeres så den kun sender DTMF + byliniekode.
3) Som lokalapparat under ældre PABC, der IKKE kan håndtere DTMF. Apparatet programmeres så det sender impulser når der kaldes til andre lokalapparater og sender byliniekoden som impulser og derefter DTMF mod den offentlige telefoncentral. Apparatet programmeres til blandet signalering + byliniekode. Denne mulighed er dog formodentlig ikke mere nødvendig, fordi der næppe mere eksisterer PABC’ere, der ikke kan modtage DTMF.
4) Som lokalapparat under ældre PABC, og mod offentlig telefoncentral, der begge kun kan modtage nummerskiveimpulser. Apparatet programmeres så det kun sender nummerskiveimpulser + byliniekode. Denne mulighed er dog unødvendig i dag, fordi alle nuværende offentlige telefoncentraler kan modtage DTMF.

Farver: Hvid, lysegrøn, umbra, brun, rød, gul, bordeaux eller sort. Udgået apparat, kan muligvis ikke fejlrettes mere.

 

Teknikerens kommentar.

Fantastisk god telefon, god talegengivelse, også ved håndfri. Nok det bedste jeg har oplevet. Mange funktioner. Ledninger kan udskiftes af brugeren, standardmateriel. Dæksler/hovedprint kan udskiftes af tekniker.

Minusser: Funktionen “automatisk afløftning” (automatisk håndfri B-svar) tilkobles/frakobles med ET tastetryk, det burde have været flere tastetryk, idet man let kommer til at tilkoble funktionen utilsigtet. Lidt besværlig programmering. Apparatet kan være vanskelig at starte op på forbindelser, der ikke har 48 volt liniespænding, se siden med typiske fejl.