TFA D30, FH30, FL30, CL30, KH30, Kl30 og DP30

Telefonapparat fra Telefon Fabrik Automatic i sortlakeret metal, med mikrotelefon i sort bakelit. Kunne mod ekstra betaling fås i forkromet med beige mikrotelefon, underdel og nummerskive eller med sort mikrotelefon og forkromet underdel og nummerskive.

Telefonen er fremstillet fra 1930 til omkring 1950 til brug under de københavnske demiautomatiske telefoncentraler. Telefonapparatet har været i anvendelse frem til 14. december 1978, hvor de sidste D-centraler, Øbro & Tria, blev nedlagt. Er fremstillet i flere varianter, med eller uden samtaletæller, med ekstra gaffelkontakt, med trykknap i nummerskiven, samt som linievælger. Oprindelig var apparaterne monteret med grønne (eller sorte) stofledninger, men i de sidste 10-15 anvendelsesår blev de også monteret med sorte plastik ledninger.

Oprindelig blev de fastmonteret med roset og kunne således ikke flyttes, senere monteret med stikprop C og D 08 eller D37 (4 polet) og endnu senere med stikprop F51 (3 polet, den vi kender i dag). Partstelefoner med partsrelæ var normalt altid fastmonteret med roset. Havde man partstelefon og et ønske om at kunne flytte apparatet, skulle telefonen være den type med glimrør (DP30) og stikblok til partstelefon (U, V, X eller Y).

Til partstelefoner benyttedes typen med samtaletæller (D30 eller DP30), hvor i mod typen til “hel telefon” (FH30) normalt var uden samtaletæller. Alle varianter var forsynet med 10 Hz A-nummerskive (Automatic nummerskive).

Efter 1951 udgik FH30 (“Hel telefon”) og der benyttedes fremover F51/61, F52/62,  F68 eller Ericofon med 10 Hz nummerskive til “hele telefoner” på D-centraler.

CL30 var uden nummerskive og opkald til centralen var blot at afløfte mikrotelefon. Apparatet var mig bekendt kun opsat under andre CB-centraler end Københavns Hovedcentral.

FL30 blev opsat på de fuldautomatiske landcentraler og var meget lig FH30, men nummerskiven indeholdt kun tal og bogstaverne A, B, X og Y (for partsabonnenter).

KH30 og KL30 kunne tilsluttes 2 linier, typisk fra en hustelefoncentral uden forbindelse til offentlig net og fra offentlig central, som regel via snore- eller nøgleomstillingsborg. De 2 linier var repræsenteret med en hvid hhv. rød knap.

Efter datidens standard, et rigtig godt telefonapparat med en dejlig malmklokke der kunne høres, selv i den fjerneste ende af beboelsen.

Telefonapparatet kan udmærket anvendes på digitale F-centraler (på en analog telefonforbindelse også kaldet PSTN, CL30 dog kun som svarertelefon). Den type til “Hel telefon” bør dog have udskiftet kondensatoren i ringekredsløbet, fra den oprindelige 2 µF til en på 0,5 µF. Det skyldes, at en 2 µF kondensator vil af den digitale telefoncentral opfattes som værende 4 telefonapparater, med eventuel ringesvigt til følge.

Typen til partstelefon har 0,5 µF kondensator, men da ringningen på partstelefoner sker mellem L1 og jord eller L2 og jord, skal ringekredsløbet ændres; laskerne mellem posterne “A” og “B”, samt “L1” og “C”, lukkes (A og B kortsluttes, L1 og C kortsluttes). Er laskerne der ikke, kan du bruge et stykke monteringstråd Ø 0,5 mm.

Hvis man ikke ønsker, at telefonapparatet skal ringe, åbnes laskerne A-B og L1-C (alle typer). 

Har du et 30 apparat med roset og ønsker den tilsluttet, så lad være med at ødelægge rosetsnoren ved at sætte et 3 polet stik på den. Slagt i stedet en 3 polet forlængerledning eller anskaf en propsnor med 3 polet F51 stik og monter den på posterne L1 (rød tråd) og L2 (blå tråd) i rosetten. Propsnoren kan sikkert købes i en telebutik. De grønne stofledninger er ikke til at skaffe og telefonapparatet mister sin værdi hvis apparatet ikke er intakt, som da det forlod fabrikken. Det gælder i øvrigt også, hvis du forgylder eller maler apparatet i andre farver end den oprindelige. Det er en “forbrydelse”.

Nummerskivens tilbageløb er 10 Hz og kan ikke ændres.